Ulovligt aktionærlån – Hvad gør jeg nu?

For mange ejere af mindre selskaber er det fristende at låne nogle af selskabets penge midlertidigt, hvis privatøkonomien er lidt trængt

Det kaldes ulovlige aktionærlån, og det skal man passe på med!

For mange ejere af mindre selskaber er det fristende at låne nogle af selskabets penge midlertidigt, hvis privatøkonomien er lidt trængt. Det skal man passe på med, da vi i Danmark har nogle ret stramme regler, for det man kalder ”ulovlige aktionærlån”.

Selvom det i daglig tale hedder aktionærlån, gælder reglerne også for ejere af ApS’er og IvS’er, og desuden også ledelsen m.fl. i disse selskaber.

Reglerne går kort fortalt ud på at ”aktionæren”:

1. bliver beskattet af hele lånet, som om han havde fået det som løn (dvs. op til ca. 52 % skat) eller som udbytte (27 eller 42 % skat), og
2. skal tilbagebetale hele det lånte beløb til selskabet, med en høj årlig rente (ca 10,05 %)

Eksempel 1 ”tilbagebetaling”: Hvis en eneanpartshaver har lånt 200.000 kr. af sit ApS, som han betaler tilbage et år efter, vil han 1) blive beskattet med 76.410 kr. i udbytteskat, samt 2) skulle betale lånet tilbage med 20.100 kr. i renter til selskabet. Renterne får han i øvrigt ikke fradrag for.

Så selvom han betaler alle 200.000 kr. tilbage, og dermed ikke længere har pengene i hænderne, koster det ham samlet set alligevel 96.510 kr.

Det kan derfor være en dyr affære, at komme til at lave et ulovligt aktionærlån.

Kan man slippe billigere?

Men, der er en mulighed for at komme lidt billigere ud af situationen, hvis man har lavet et ulovligt aktionærlån, og endnu ikke har tilbagebetalt det.
Fordi der gælder forskellige regler i selskabsretten i forhold til skatteretten, er der en løsning hvor man kan slippe for at betale lånet tilbage, og dermed også for at betale renterne.

På samme måde som man kan udlodde udbytte (overskud) fra selskabet til anpartshaveren på den årlige ordinære generalforsamling, kan man vælge at udlodde den ret (fordring) til at kræve beløbet tilbagebetalt med renter, som selskabet har mod anpartshaveren.

Hvis man udlodder denne fordring til anpartshaveren, er slutresultatet at anpartshaveren i vores eksempel 1) fortsat bliver beskattet med 76.410 kr. i udbytteskat, men 2) han behøver ikke længere tilbagebetale lånet til selskabet, og han behøver kun at betale renter til selskabet indtil udlodningstidspunktet.

Få vurderet din konkrete situation

Vær opmærksom på at denne korte artikel kun skitserer hovedreglerne for håndteringen og beskatningen af ulovlige aktionærlån, og du kan derfor ikke forlade dig kun på denne artikel som juridisk rådgivning. Alt efter hvornår man opdager det ulovlige aktionærlån, kan denne proces med at udlodde fordringen være mere eller mindre kompliceret. Jeg vil anbefale at tale med en advokat eller revisor om mulighederne for at undgå dobbeltbeskatning i netop din konkrete situation.

Nye regler trådt i kraft

De stramme danske regler omkring aktionærlån er blevet løsnet en smule pr. 1. januar 2017, med en ændring af selskabslovens § 210. Aktionærlån er nu gjort lovlige på visse betingelser. En af betingelserne er, at aktionærlånet skal være godkendt på en generalforsamling forud for lånets udbetaling. Baker Tilly Legal vurderer derfor, at lovændringen ikke kommer til at få en stor praktisk anvendelse, fordi typeeksemplet på (ulovlige) aktionærlån er, at en ejer uforvarende har lånt penge fra selskabet og først senere bliver opmærksom på, at der er tale om et ulovligt aktionærlån.

Artiklen er revideret 15/12 2021.