Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev 1/7/1992 en væsentlig bestanddel af dansk ret
Menneskeretsdomstolen i Strasbourg (EMD) fortolker EMRK med tillægsprotokoller dynamisk, i nutidens lys for at sikre effektiv gennemførelse af rettighederne. På EU plan spiller Charteret om Grundlæggende Rettigheder også en vigtig rolle, men behandles ikke her.
EMD er ikke en 3. eller 4. instans, der kan omgøre en endelig dansk dom. Klagesystemet er subsidiært. Danske myndigheder og domstole formodes at være bedst egnede til at tage stilling til påberåbte krænkelser og råde fuld bod herpå i Danmark. Så undgås klagesager ved EMD.
EMRK spænder vidt inden for alle retsområder i Danmark. EMD’s relevante domme over andre medlemslande kan påberåbes og fremlægges i danske retssager.
På selskabsrettens område ses eksempler på domme fra EMD, hvor der er fundet krænkelser af artikel 6, om afgørelse af civile og straffesager inden for rimelig tid. Med tanke på de aktuelle og kommende retsopgør i Danmark i forbindelse med økonomiske sammenbrud i pengeinstitutsektoren og fx i børsnoterede virksomheder, vil vi se sager i fremtiden, der kan komme i konflikt med fx artikel 6 om afgørelser inden for rimelig tid. Ofte rejses både straffesager og erstatningssager mod ledelser efter konkurser.
Selskaber, ledelser og aktionærer kan være ofre for krænkelser af EMRK og påstå sig tillagt økonomisk og ikke økonomisk kompensation.
Et portugisisk børsnoteret selskab havde fx klaget til EMD over, at selskabets betydelige udestående ikke blev fremmet med den effektivitet og hurtighed, som man kunne forvente i så vital en sag. Kursen på selskabets børsnoterede aktier faldt løbende. Uvisheden om selskabets solvens, likviditet og overlevelse steg dag for dag. Ledelse og aktionærer blev daglig påført ikke ubetydelig stress og frustration p.g.a. fx medie-omtale og den manglende afklaring af inddrivelsens resultat. EMD fandt artikel 6, jf. artikel 13, krænket og tilkendte selskab, ledelse og aktionærer kompensation for den angst, stress og frustration, som det ineffektive portugisiske retssystem løbende påførte dem.
I en engelsk sag havde beboere omkring en privat lufthavn klaget over, at deres nattesøvn blev forstyrret p.g.a. lufthavnens ændrede flytider om natten, jf. artikel 8 om intensive og følelige indgreb i privatliv og hjem. Et storkammer på 17 dommere afgjorde en grundig prøvelse af engelsk lovgivning, at artikel 8 var anvendelig, men fandt ingen krænkelser, fordi lufthavnen havde foretaget alle relevante støj- og måleundersøgelser og høringer forud for ændringen af flytiderne.
Der var skabt en fair balance mellem de modstridende hensyn: Effektiv drift af lufthavnen ctr. beboernes ret til uforstyrret nattesøvn. Tilsvarende resultat er nået i en schweizisk lufthavnssag i 2014. Fair balance testen går som en rød tråd gennem alle domme.
Hvis et selskabs ejendomsrettigheder berøres føleligt og intensivt af national lovgivning, fx ekspropriation og konfiskation, kan der foreligge usaglige og uproportionale krænkelser af selskabets ret til at nyde sin ejendomsret uforstyrret, artikel 1 i tillægsprotokol 1.
Der findes også domme om krænkelser af selskabers varemærke –og patentrettigheder, om sanktioner over for mediers nedsættende omtale af selskaber, deres ledelse og aktionærer, om kildebeskyttelse ved lækager, om manglende sendetilladelser for tv selskaber, tilbagekaldelser af offentlige tilladelser og bevillinger, om inddragelse af bankers licens og fyring af ledelse ud fra ” fit and proper” – kriterier. Eksemplerne er legio.
En virksomheds domicil og forretningslokaler er beskyttede under artikel 8, idet udtrykket ” hjem” er fortolket dynamisk. Raider konkurrence-myndighederne fx en virksomhed, skal virksomheden være opmærksom på dens beskyttelse under EMRK – og EU- Charterets tilsvarende bestemmelser.
Det gælder også i skattesager, hvor det måske er uklart, om myndigheder blot skatteligner eller tillige er på vej til at indhente dokumentation for senere at inkriminere og sigte et selskab og dets ledelse.
EMD har også udviklet en praksis inden for miljøretten, der viser, at såfremt den konkrete stat – og virksomhed – har sikret sig, at der består en fair balance mellem hensynene til forsvarlig drift af virksomhed og hensynet til private beboere, og dette er sket på en saglig og proportional måde, foreligger der ikke krænkelser af fx artikel 8.
Forrykkes denne balance derimod på en usaglig og uproportional måde og kun til skade for selskabet – fx meget vidtgående vilkår i en miljøtilladelse kan selskabet også påberåbe sig EMRK- beskyttelsen i tillæg til den relevante danske lovgivning på området.
EMRK kan påberåbes mellem private og mellem private og det offentlige. Staten kan blive ansvarlig for privates virksomhed, fx passivitet over for forurenende virksomhed, eller statslig godkendelse af krænkende forhold over for private.
Alle selskaber, ejere og ledelser bør derfor have en fornuftig forretningsplan og strategi, der tager højde for den anførte beskyttelse og de nødvendige tiltag, der skal implementeres i så henseende.
Skrevet af den erfarne proces- og erhvervsadvokat Steen Petersen, der har ført flere retssager om emnet og forhandlet forlig i tilsvarende sager.
Relateret indhold
