Nogle tror at tidligere anvendte kontrakter kan genbruges når de skal sælge deres virksomhed. Lad være med at genbruge gamle kontrakter
Med fare for at læserne nu sidder og tænker ”han vil mele sin egen kage”, vil jeg fortælle om et par sager der har været forbi mit bord. I begge sager ville partnerne spare penge til advokater. Jeg går også selv ind for at spare, men det skal være de rigtige steder.
”Det finder vi ud af” kan blive en dyr fornøjelse
I den første sag var man forhippet på at finde en fair salgspris. Man skævede lidt til bankgarantier, lejekontrakter, leasingaftaler, og virksomhedspant, men efter devisen: ”det finder vi ud af”, forpligtede sælger sig til at finansiere gildet. Tanken var at betaling skulle forfalde i takt med at der blev tjent penge i virksomheden. Sælger tog en enorm risiko for aldrig at se sine penge.
Efterhånden som det begyndte at gå op for køber, hvad der stod i aftalerne, blev han usikker og ville ikke betale. Sælger kunne nu ikke betale sine regninger, og det hele endte med et stort ekstra forbrug af advokater. Min vurdering er, at parterne endte med at betale 2-3 gange så meget til rådgivere, som hvis de havde benyttet rådgivere fra start. Og værst – en sund virksomhed endte med at være i fare for konkurs.
Ulovlig selvfinansiering
I den anden sag var det to gamle venner, der fik lavet en ulovlig selvfinansiering, fordi de lod selskabet betale købesummen.
Denne sag medførte en stor skatteregning, og at en sund veldrevet virksomhed kom i store problemer.
Alle købekontrakter tilrettes den konkrete virksomhedsoverdragelse. Noget udgår. Noget tilføjes – og næste gang er der noget der overses, fordi det blev slettet i den første kontrakt osv. For jeres egen skyld; gør det ikke. Tag advokatomkostningerne og få sikkerhed og tryghed i præmie.