Af mange årsager vil en arbejdsgiver normalt sætte sig ned fysisk med en medarbejder der skal opsiges
Det giver mulighed for at forklare hvorfor man opsiger og samtidig have et menneskeligt element med hvor man kan hjælpe den opsagte med at håndtere den pludselige krise han eller hun nu står i.
Men det er ikke altid det kan lade sig gøre at opsige på et fysisk møde. Det kan være at man skal opsige en medarbejder i udlandet, eller en medarbejder som man efter lang tids sygdom bliver nødt til at skille sig af med fordi forretningen ikke kan bære fraværet længere.
Andre gange sker det, at en medarbejder trods gentagne advarsler og påbud lader være med at møde op på arbejde, og derfor skal bortvises.
Hvordan skal man sende en opsigelse til en medarbejder, der ikke er på kontoret?
Det har altid været et klassisk problem for arbejdsgivere at dokumentere, at opsigelsen er ”kommet frem” til medarbejderen, som det hedder rent juridisk.
Økonomisk kan det betyde meget i en efterfølgende retssag, om det kan dokumenteres, at et brev er kommet frem 30. april eller 1. maj. Hvis brevet først er kommet frem 1. maj begynder opsigelsesvarslet først at løbe fra den sidste dag i maj, i stedet for fra den sidste dag i april. Der er altså en hel månedsløn på spil når en arbejdsgiver skal sende en opsigelse eller en bortvisning til en medarbejder omkring et månedsskifte.
Er et almindeligt brev tilstrækkeligt?
Principielt ja, det er tilstrækkeligt. Men rent bevismæssigt har man som arbejdsgiver ikke nogen dokumentation for at brevet er ”kommet frem”, fordi medarbejderen bare kan sige at brevet ikke er modtaget.
Skal man så sende det med anbefalet brev i stedet?
Nej, i modsætning til hvad mange arbejdsgivere tror, så er det ikke den bedste løsning at sende med anbefalet brev.
Det er fordi at brevet rent fysisk ikke bliver afleveret hos medarbejderen, men i stedet bliver lagt på postkontoret, hvor medarbejderen selv skal afhente det. Rent juridisk er det derfor ikke ”kommet frem” før medarbejderen har hentet det på postkontoret. Hvis medarbejderen godt kan regne ud hvad det er arbejdsgiveren har sendt, kan medarbejderen derfor bare lade være med at afhente det anbefalede brev.
Hvad så med e-mail, vi lever jo i den digitale tidsalder?
E-mail er bedre end ingenting, men det kan være svært at bevise, at det er kommet frem til medarbejderen, der tit vil argumentere for ikke at have modtaget det, eller at det er røget fra i et spamfilter, og derfor ikke er kommet i hans eller hendes indbakke.
Den bedste løsning tidligere: ”Afleveringsattest”
Den bedste løsning var tidligere at sende en opsigelse eller bortvisning med et brev med en såkaldt ”afleveringsattest”.
Når et brev sendes med afleveringsattest, bliver det sendt direkte til medarbejderens postkasse (og er dermed ”kommet frem”). Når postmedarbejderen smider brevet ind af brevsprækken eller i postkassen, udfylder postmedarbejderen samtidig en lille seddel – afleveringsattesten – hvor han skriver under på at brevet er afleveret på adressen, og noterer dato og tidspunkt. Denne afleveringsattest bliver så sendt retur til arbejdsgiveren, der nu kan dokumentere at opsigelsen er kommet frem rettidig.
Men, PostNord har nu ændret muligheden for at sende breve med afleveringsattest. Før ændringen kunne alle gå ned på posthuset og sende et brev med afleveringsattest. Men nu har PostNord ændret deres produkt så det udelukkende er kunder der selv har en frankeringsmaskine stående, der kan afsende breve med afleveringsattest. Og det er langt fra alle arbejdsgivere der selv har en frankeringsmaskine.
Hvis man skal opsige pr. distance, anbefaler vi fortsat at opsige via brev med afleveringsattest. Derfor anbefaler vi at arbejdsgiveren er ude i god tid, så de kan nå at indgå en aftale med et advokatkontor, der har en frankeringsmaskine.
Der er mange ting der skal overvejes når man skal opsige eller bortvise en medarbejder. Ligesom der er en række regler, der kan blive dyre ikke at overholde.
Relateret indhold
