I straffesager sker det, at endelig dom trækker ud på grund af politi, anklagemyndighed og domstolene og/ eller på grund af tiltalte, der måske også skifter forsvarer flere gange
Alle straffesager skal fremmes hurtigt og behørigt og afgøres inden rimelig tid. Ellers forspildes straffens præventive effekt.
I straffesager sker det, at endelig dom trækker ud på grund af politi, anklagemyndighed og domstolene og/ eller på grund af tiltalte, der måske også skifter forsvarer flere gange.
Alle straffesager skal fremmes hurtigt og behørigt og afgøres inden rimelig tid. Ellers forspildes straffes præventive effekt.
For lang sagsbehandlingstid belaster også tiltaltes familie, der må leve i uvished om det endelige resultat.
Tiltalte kan have krav på kompensation
Beror væsentlige forsinkelser ikke på tiltalte og/eller vedkommendes forsvarer, skal den dømte ofte kompenseres, oftest i den idømte straf.
Kompensation afhænger af straffesagens især art, omfang, kompleksitet samt “døde perioder”, hvor sagen uforklarligt har ligget stille uden tiltaltes skyld.
Kompensationsadgang følger af straffelovens p. 82, nr. 13 og af EMRK artikel 6.
Kompensation kan ske f.eks. ved at:
- reducere fængselsstraffens længde
- ved at gøre ellers ubetinget fængselsstraf helt eller delvist betinget
- ved at lade bøder under et vist beløb bortfalde,
- og bøder over et vist beløb halvere
- ved at idømme ikke økonomisk kompensation på grund af den angst, frustration, stress og følelse af uretfærdighed, som sagens varighed har medført
- ved at lade Staten bære alle udgifter til den beskikkede forsvarer.
Ovennævnte muligheder kan kombineres.
For lang sagsbehandlingstid kan aldrig medføre afvisning af straffesager.
Sagsbehandlingstider regnes typisk fra sigtelser hos politiet til endelig dom i f.eks. landsret eller Højesteret.
Retsfølger af en straf, f.eks. kørselsforbud og frakendelse af kørekort, er obligatoriske, og kan aldrig indgå i kompensation.
I ukomplicerede færdselssager, der uden tiltaltes skyld ligger stille i et 1 år og 8 måneder og opefter, har Højesteret i 6 principielle domme (2012) ladet bøder under 5.000 kr. bortfalde og bøder over 5.000 kr. halvere. Staten skulle yderligere betale alle udgifter til tiltaltes forsvarer i alle retsinstanser ( byret, Landsret samt Højesteret).
I mere komplicerede sager om f.eks. økonomisk kriminalitet kan lang sagsbehandlingstid undertiden accepteres helt uden kompensation, forudsat at sagen efter en samlet vurdering ikke har ligget “død”.
Tiltalte får aldrig kompensation ved usagligt at forsinke sagen, ved at udeblive fra aftalte retsmøder mv.
Det er vigtigt, at danske domstole kompenserer på en måde og i en udstrækning, så tiltalte på nationalt plan ikke længere kan siges at være offer for (menneskerets-) krænkelser på grund af for lang sagsbehandlingstid.
I modsat fald risikerer Danmark nemlig en klagesag i Strasbourg, når endelig dom foreligger i Danmark.
Hvad kan tiltalte gøre, hvis sagen trækker ud?
En tiltalt kan klage til Strasbourg – Domstolen over for lang sagsbehandlingstid, mens straffesagen verserer. Men sager i Strasbourg tager ofte meget lang tid.
Mere effektivt kan tiltalte med sin forsvarer kræve en sigtelse afklaret senest efter 1 år og 6 måneder i typiske sager og kræve en verserende straffesag berammet til hovedforhandling efter dansk retsplejelov.
Det er indlysende, at krav om hurtig og effektiv straffesagsbehandling ikke må forringe tiltaltes retssikkerhed og mulighederne for en forsvarlig behandling af skyld og strafudmåling.
En ny norsk storkammer højesteretsdom(2016) som kan læses i her, sammenfatter på instruktiv måde retsstillingens om kompensation – som også kan anvendes i dansk ret.
Skrevet af proces- og forsvarsadvokat (H) Steen Petersen, der har ført mange straffesager, herunder om kompensation for smøl i straffesager.
Relateret indhold
