Personnavne udgør, hvad man kalder ”naturlige varemærker”. Man kan anvende sit personnavn som varemærke, d.v.s. som kommercielt kendetegn for sine varer og tjenesteydelser. I mange brancher ses netop, at ejeren navn også er firmanavn.
Højesteret tog i UfR 2008.372 H stilling til, om man altid kan bruge sit navn, eller må acceptere begrænsninger heri.
Louise Lego Andersen blev kontaktet af Lego Holding A/S og anmodet om at ophøre med brugen af navnet LEGO som kunstnernavn og som kendetegn for sit galleri.
Hun havde fået sit oprindelige efternavn og mellemnavn, LEGO, fra sin mor og fra morfar, og kunne føre navnet 100 år tilbage.
Hun åbnede på Nørrebro i 2003 et Galleri LEGO, hvor hun udstillede og solgte sine malerier, kunstkort og collager.
Hun tilbød fra galleriet at udføre særlige bestillingsarbejder.
Hun var desuden indehaver af domænenavnet galleri.lego.dk og hjemmesiden www.louiselego.dk. Hendes e-mail adresse var: louiselego@hotmail.com.
Desuden havde hun tegnet en AdWords-annonce på søgemaskinen Google. Hun anvendte også såkaldte meta-tags på sin hjemmeside, bl.a. med sit fulde navn og med LEGO.
LEGO er kendetegn for legetøj, og Ole Kirk Christiansen begyndte i 1943 anvende dette varemærke og fik senere LEGO registreret som ordmærke i Danmark, men ikke blot for legetøj, men for en række andre varer og tjenesteydelser, herunder for kunstudstillinger. Desuden er LEGO registreret som ord – og varemærke world-wide.
Louise Lego Andersen anlagde et såkaldt anerkendelsessøgsmål mod Lego Holding A/S, hvor de skulle anerkende, at hendes beskrevne brug af kendetegn med navnet LEGO var berettiget.
Den 6.11.2007 traf Højesteret følgende afgørelse:
Lego Holding A/S skal anerkende, at Louise Lego Andersen er berettiget at bruge navnet LEGO og Lego, så det fremstår som efternavn, at bruge betegnelsen GALLERI LEGO, at bruge og markedsføre sin virksomhed under domænenavnet ”galleri-lego.dk”, at anvende LEGO som meta tag og angive LEGO som søgeord ved markedsføring på internettet. Desuden skulle Lego Holding anerkende, at Louise Legos anvendelse i 2004 og 2005 af Lego som meta-tag og som søgeord ved markedsføring på internettet var berettiget.
Det må efter dommen antages, at brugen af eget navn som kommercielt kendetegn ikke er helt ubegrænset, idet begrænsningerne beror på, om man står i et direkte konkurrenceforhold til indehaveren af det etablerede varemærke, men ikke er begrænset hertil, hvis varemærket er velkendt, jf. den konkrete dom.
Dommen har ikke taget stilling til komplicerede samspil mellem ”egentlige og naturlige varemærker”.
I den konkrete dom var der ikke tale om konkurrerende virksomhed. Louise Legos produkter var begrænset til hendes egne malerier, kunstkort, collager mv.
Hendes produkter lignede heller ikke Lego Holdings produkter.
Det bestod ikke en reel forvekslingsrisiko.
Højesteret ses også at inddrage varemærkelovens § 4 og god markedsføringsskik i § 5 i sin afgørelse.
Selvom det lagdes til grund at LEGO er et kraftigt indarbejdet varemærke og særdeles kendt mærke, som har en høj grad af særpræg, kan indehaveren af et varemærke ikke forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af navnet.
Louise Legos anvendelse af eget navn var ikke illoyal, skadelig eller utilbørlig i forhold til Lego Holdings varemærke.
Relateret indhold
