Risikoen for misbrug af fremtidsfuldmagter er blevet minimeret ved at en fremtidsfuldmagt både skal underskrives med opretterens Mit-ID, og opretteren skal også møde personligt op hos en notar og have påtegnet sin fuldmagt
Den 1. september 2017 trådte der nye regler i kraft om oprettelse af fremtidsfuldmagter.
Med en fremtidsfuldmagt er det muligt at give en pårørende mulighed for at sørge for ens økonomiske og personlige forhold, den dag man ikke længere er i stand til det.
I lovforslaget blev lagt op til at man alene skal kunne lave en fremtidsfuldmagt på nettet med én digital signatur, som f.eks. ved brug af Mit-ID.
Flere advokatforeninger advarede mod dette forslag, med henvisning til at det ikke er en retssikkerhedsmæssig forsvarlig løsning.
På den baggrund foreslog advokaterne, at fremtidsfuldmagten skulle oprettes ved notar eller med anvendelse af to vidner.
Det er samme sikkerhedsmekanisme som ved oprettelse af testamente.
For at sikre at man som fuldmagtsgiver er i fornuftsmæssig stand til at oprette en fremtidsfuldmagt og ikke undergivet direkte pres fra andre personer, skal fuldmagtsgiver vedkende sin fuldmagt for en notar. Det er en gyldighedsbetingelse.
Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan man som fuldmagtsgiver selv vælge, hvem der skal repræsentere en selv, hvis man engang i fremtiden ikke længere selv har evne til at varetage sine økonomiske og/eller personlige forhold.
Så længe man som selv er i stand til at varetage sine forhold, har fuldmagten ingen virkning.
Det er Statsforvaltningen, der skal sætte fremtidsfuldmagten i kraft. Det vil sige, at det er Statsforvaltningen, der vil vurdere om fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at varetage sine forhold.
Når der anmodes om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten, skal der vedlægges en lægeerklæring om fuldmagtsgivers aktuelle helbredstilstand.
Efter lovens ikrafttræden har mere end 2.000 danskere tegnet en fremtidsfuldmagt.
Har du oprettet din fremtidsfuldmagt før det er for sent?