Hvilke regler gælder for direktører?

Der er mange retssager der handler om hvilke regler der gælder for direktører. Typisk opstår tvisten når direktøren fratræder sin stilling

For det er der spørgsmålene kommer: hvor langt opsigelsesvarsel har en direktør? Gælder konkurrenceklausulen vi har aftalt, eller kan direktøren frit lave et konkurrerende firma dagen efter? Og hvad med bonussen? Vi har prøvet at gennemgå nogle af de ting, der typisk bliver til retssager, og ikke mindst komme med vores råd til hvordan man undgår den slags sager ved en forebyggende indsats.

Er direktøren overhovedet direktør?

En helt klassisk tvist handler om hvorvidt direktøren er ”ægte” direktør, eller om hun i stedet er almindelig funktionær. Typisk vil direktøren i en fratrædelsessituation gerne selv betragtes som en funktionær. For der gælder næsten ingen beskyttelsesregler for direktører, hvorimod funktionærer er omfattet af beskyttelsen i funktionærloven m.fl.

Hvorvidt en direktør er en ”ægte” direktør, afhænger af mange ting. Nogle af faktorerne der kan tale for direktørstatus er:

• Direktøren er registreret som selskabets (eneste) direktør hos Erhvervsstyrelsen
• Direktørens nærmeste chef er selskabets bestyrelse eller ejere
• Direktøren har en høj grad af uafhængig beslutningskompetence
• At der er udarbejdet en direktørkontrakt hvoraf det fremgår, at ansættelsen ikke er omfattet af funktionærloven eller ferieloven

Men det vil altid være en konkret vurdering. Retten har i en sag vurderet at en salgsdirektør, der godt nok var registreret i Erhvervsstyrelsen som direktør, ikke var en ”ægte” direktør, men i stedet funktionær. Der blev lagt vægt på at direktøren refererede til en områdedirektør, hun var underlagt stram styring og kontrol, og havde kun begrænset ledelsesansvar.

Hvis en direktør på den måde er at betragte som funktionær, får det en lang række konsekvenser:

”Direktøren” kan kun opsiges hvis opsigelsen er saglig. Hvis den er usaglig har hun krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, hvilket kan løbe op i flere månedslønninger.

”Direktøren” har krav på de opsigelsesvarsler, der fremgår af funktionærloven.

Den kunde- eller konkurrenceklausul som selskabet troede direktøren ville være dækket af, bliver ugyldig hvis den ikke lever op til de skærpede krav, der er for funktionærers ansættelsesklausuler.

”Direktøren” kan kræve godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, hvis hun ikke har fået en kontrakt, eller hvis kontrakten er mangelfuld.

Hvis selskabet går konkurs, vil en funktionærs lønkrav blive dækket delvist af Lønmodtagernes Garantifond, hvorimod en ”ægte” direktør må stille sig i kø med de andre kreditorer, der har penge til gode hos selskabet.

Hvis ”direktøren” har haft en bonusaftale, eller en aftale om at modtage aktie- eller tegningsoptioner, vil der tit stå i en direktørkontrakt, at bonus mv. bortfalder hvis man fratræder før udbetalingstidspunktet. Hvis direktøren reelt er funktionær vil hun have en ret til at få en forholdsmæssig del af bonussen mv. selvom hun fratræder midt på året.

Hvilke regler gælder så for en ”ægte” direktør?

Udgangspunktet er, at der er aftalefrihed mellem parterne. Det betyder, at der ikke er en række fastlagte regler, som man som minimum skal følge. Funktionærloven og ferieloven gælder ikke med mindre man aftaler det i direktørkontrakten.

Man kan derfor aftale hvad man vil, og direktøren kan komme til at binde sig selv med nogle kunde- og konkurrenceklausuler, som får en meget stor indvirkning på direktørens liv efter hun stopper i selskabet. Der er dog nogle ydergrænser for ”hvor streng” kontraktens bestemmelser må være, blandt andet aftalelovens § 36, der kan ændre bestemmelser der stiller direktøren urimeligt dårligt. For konkurrenceklausuler sætter ansættelsesklausulloven også visse grænser.

En god direktørkontrakt tager derfor højde for alle de ting, der typisk opstår en tvist omkring; hvor langt opsigelsesvarsel har parterne? hvor meget ferie? Og har direktøren krav på betalt ferie fra start af?

I modsætning til hvad der gælder for funktionærer, er der ikke noget krav om, at en opsigelse af en direktør skal være saglig. Med mindre parterne har aftalt andet, kan selskabet derfor opsige direktøren uden god grund.

Hvis man ikke har aftalt hvad der skal gælde i en kontrakt, er det i sidste ende op til domstolene at vurdere sagen.

Vestre Landsret har senest den 28. september 2016 skulle bedømme hvor langt opsigelsesvarsel et selskab skulle give en direktør. Der var ikke en gældende kontrakt mellem parterne, og Vestre Landsret kom frem til, at direktøren havde krav på et ”passende varsel” svarende til 6 mdr. Det stemmer overens med den øvrige retspraksis på området.

Få nu styr på kontrakten – og få den underskrevet

Det er overraskende ofte, at vi hos Baker Tilly Legal Advokatfirma oplever, at der ikke ligger en endelig – og underskrevet – kontrakt mellem selskabet og direktøren.

Tit ligger der nogle indledende udkast til en kontrakt og nogle bemærkninger fra begge parter, men så er kontrakten blevet glemt i hverdagens travlhed og parterne har ikke fået gjort den helt færdig og skrevet den under.

Uanset om det er et selskab eller en direktør vi skal hjælpe når tvisten er opstået, bliver det hurtigt en dyrere og mere langtrukket affære, når parterne ikke har fået styr på kontrakten fra start af.

Vi anbefaler derfor at sørge for at man kommer godt fra start med bistand fra en advokat, der kan rådgive og sørge for at styre processen med direktørkontrakten helt i mål. På den måde undgår man en ubehagelig, dyr og langvarig proces flere år senere, når parterne går hvert til sit.