Hvad er retssikkerhed for borgere og erhvervsvirksomheder?

Retssikkerhed er ikke et entydigt begreb. Man taler ofte om hjemmels- eller legalitetskravet i det materielle retssikkerhedsbegreb som betingelse for at foretage myndighedsindgreb, f.eks. kontrolbesøg

Under den processuelle retssikkerhed hører bl.a. spørgsmål om uvildighed, adgang til bisidder og partsrepræsentation, borgervejledning, aktindsigt, kontradiktion, begrundelse, forbud mod selvinkriminering og klageadgang.

Myndigheders tvangsindgreb er særlige, fordi de både er processkridt og selvstændige indgreb. De tjener til oplysning af sagen, men er samtidig selvstændige indgreb, der kan krænke privatsfæren, f.eks. boligen, meddelelseshemmeligheden og ejendomsretten.

Mange indgreb er reguleret af Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Hensynet til retssikkerheden må ofte afvejes over for hensynet til effektivitets – og systemhensyn.

I nyere lovgivning er sket en regulering af retssikkerheden ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter ved den såkaldte Retssikkerhedslov, der trådte i kraft 1.1. 2005.

Loven bygger på Retssikkerhedskommissionens betænkning 1428/2003, der indeholder en udførlig gennemgang af bl.a. Menneskerettighedsdomstolens dynamiske konventionspraksis.

Det vil føre for vidt at komme ind på lovens regler i denne sammenhæng, men du kan få vejledning og råd herom hos denne artikels forfatter.

Andre love er: Forvaltningsloven trådte i kraft 1.1.1987 og lovfæstede en række uskrevne grundsætninger, som især var udviklet af Folketingets Ombudsmand.

Lov om frihedsberøvelse i psykiatrien, i kraft 1.10.1989, regulerer patienters retssikkerhed i forbindelse med tvang i psykiatrien.

Skattestyrelsesloven, i kraft 1.1.1990, supplerer forvaltningslovens regler om bl.a. inhabilitet, partshøring og aktindsigt.

EMRK blev den 1.7.1992 inkorporeret i dansk ret på lovniveau, men antages i dag at have en forfatningslignende status som retskilde nr. 2 efter Grundloven. Megen dansk lovgivning har siden måttet ændres som følge af denne konventions indgribende betydning i privat – og erhvervslivets forhold. Se artikler om EMRK under min profil.

Lov om retssikkerhed på det sociale område, i kraft 1.7.1998. kodificerer også en række garantier for borgerne og stiller krav til sagernes hurtige fremme.

Persondataloven, i kraft 1.7.2000, regulerer behandlingen af personfølsomme oplysninger og den registreredes rettigheder.

Europa-Parlamentet vedtog 6.9.2001 beslutning, hvor det godkendte kodeks for god forvaltningsskik. Kodeksen indeholder bl.a. regler om ligebehandling, uvildighed, proportionalitet, redelighed og høflighed, partshøring og begrundelse.

Unionens Charter om grundlæggende rettigheder er indskrevet i Traktaten om en forfatning for Europa, undertegnet i 2004.

Retsplejelovens regulerer forskellige tvangsindgreb inden for strafferetsplejen.

Som det fremgår, er der en række retssikkerhedsgarantier rundt omkring i lovgivningen, som både den private borger og erhvervsvirksomheders ledelser og ansatte bør være fortrolige med.

Vi kan tilbyde dig at råde og vejlede dig før, under og efter en konflikt med det offentlige er opstået.