GDPR og sexchikane

Husker I at orientere krænkeren, når I får personoplysninger om en potentiel sexchikanesag?

Det er sådan at en virksomhed ikke må orientere om grunden til en afskedigelse, som f.eks. sexchikane. Det gælder hverken til de øvrige ansatte, en headhunter eller potentielle nye arbejdsgivere, da det vil være i strid med databeskyttelsesreglerne.

Til gengæld er der en direkte forpligtelse til at orientere en krænker, hvis I på arbejdspladsen får oplysninger om krænkerens person i forbindelse med en anmeldelse om sexchikane. Det kan være oplysninger fra ofret for krænkelsen eller fra andre kolleger.

Hvis virksomheden har en personaleafdeling, vil det være personaleafdelingen, som håndterer oplysningerne. Ellers vil og bør det være ledelsen i virksomheden.

Forpligtelsen til at orientere krænkeren i en potentiel sag kan være svær at opfylde, for den krænkede person har ikke altid lyst til, at krænkeren får at vide, hvem det er, der har klaget over krænkerens adfærd.

Imidlertid har den, der behandles oplysninger om, som altovervejende hovedregel krav på at vide dette!

Hvad skal I oplyse om?

Databeskyttelsesforordningens artikel 14 bestemmer, at den person, der får personoplysning (personaleafdelingen eller ledelsen) har pligt til – af egen drift – at orientere krænkeren om:

1. Formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til (typisk afklaring af, om der er sket noget ulovligt eller strafbart)
2. Retsgrundlaget for behandlingen
3. De berørte kategorier af personoplysninger (formentlig fortrolig oplysning)
4. Eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne, hvis oplysningerne videregives til andre i ledelsen internt eller til andre eksternt, f.eks. en headhunter.

Endvidere skal I konkret vurdere, om følgende yderligere oplysninger skal gives til den person, der er anklaget for sexchikane. Det kan være for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling:

1. Det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret,
2. De legitime grunde til at behandle oplysningerne, f.eks. at I er i færd med at undersøge, om der er foregået sexchikane
3. Krænkerens ret til at anmode om indsigt i og berigtigelse eller sletning af oplysningerne
4. Retten til at indgive en klage til Datatilsynet
5. Hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra – og det kan som nævnt være et stort problem for den krænkede, at den oplysning videregives til krænkeren.

Kan I slippe for at fortælle krænkeren om de modtagne oplysninger?

Modtager virksomheden en anmeldelse om sexchikane, er virksomheden nødt til at undersøge anmeldelsen nærmere. Dette bør foregå i største diskretion. Mest oplagt er det naturligvis at tale med samtlige de involverede personer med det samme.

I visse tilfælde kan det være en nødvendighed at vente med at orientere krænkeren. Det kan være, at formålet med undersøgelsen ellers ville blive forspildt, eller det kan være, at den krænkede skal beskyttes særligt. I sådanne tilfælde er det lovligt at vente med at fortælle krænkeren om det oplysninger, I har modtaget.

Men I har som udgangspunkt pligt til, når der ikke længere er et tungtvejende hensyn til at holde oplysningerne tilbage, at fortælle krænkeren om de oplysninger, I har modtaget om vedkommende.

Under alle omstændigheder har I pligt til at orientere krænkeren senest i forbindelse med, at I indleder en dialog/interviewer vedkommende om anmeldelsen af sexchikane og naturligvis også, hvis I udvider en rent intern undersøgelse til at omfatte kontakt til udenforstående, fx en tidligere arbejdsgiver, en psykolog eller andre.

Har du behov for rådgivning i en krænkelsessag eller om behandling af personoplysninger, er du velkommen til at kontakte Wivi H Larsen.