En statslig ordre til 1.139 danske minkfarme uden for sikkerhedszonerne om aflivning af mink, var uden lovhjemmel
Rigspolitiets telefonopkald til minkavlerne om hurtig effektuering af aflivning alle mink, var derfor ulovlige.
1.
Den 4.11.2020 udsendte Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse om, at regeringen havde besluttet efter en risikovurdering fra sundhedsmyndighederne, at alle danske minkbesætninger skulle slås ned.
Det skete efter nye fund af mutation af virus.
Regeringen udlovede samtidig en tempobonus for hurtig aflivning af alle mink.
Se pressemeddelelsen i link i punkt 45 af nærværende artikel.
2.
Medierne omtalte den 12.11.2020, at Fødevarestyrelsen var klar over, at der ikke eksisterede en lovhjemmel til at påbyde 1.139 minkavlere uden for sikkerhedszonerne at aflive deres minkbesætninger inden den 16.11.2020.
Med andre ord fik regeringsindgrebene uden lovhjemmel over for den samlede danske minkavlerbranche, samtidig karakter af et brud på Grundloven.
3.
Trods embedsværkets viden herom i de konkrete ressortministerier, sagde embedsværket ikke fra overfor navnlig statsministeren og fødevareministeren.
I følge kodeks for embedsmænd i centralforvaltningen skal embedsmænd gøre deres overordnede opmærksom på en tvivl om lovligheden i en handling, tvivl om faglige spørgsmål eller overholdelse af sandhedspligten, så den overordnede kan tage stilling hertil.
Ifølge Berlingske den 24.11.2020. s. 10-11 ventede embedsmænd i justitsministeriet 4 dage med at varsko departementschefen og justitsministeren.
Denne forsømmelse skete på et tidspunkt, hvor justitsministeriet – som garant for lovarbejde, forvaltning og Grundloven – koordinerede med andre ministerier om den manglende lovhjemmel, og også gav Rigspolitiet besked om den ikke eksisterende lovhjemmel til masseaflivning af samtlige danske minkbesætninger.
Konsekvenserne af offentliggørelsen af den manglende ageren blev at Mogens Jensen fratrådte som fødevareminister og hans departementschef blev overført til andet ministerium.
4.
Det fremhæves, at regeringen fortsat ikke har erklæret Danmark i undtagelsestilstand på grund af corona-pandemien.
De følgende citater kan bruges til at understrege, hvorfor ordren om aflivning af alle mink er en skandale:
It falls in the first place to each Contracting State, with its responsibility for the “life of its nation”, to determine whether the life is threatened by a “public emergency” and, if so, how far it is necessary to go in attempting to overcome the emergency. However this does not mean that the Courts could never intervene…
In the ancient but pertinent wisdom, salus populi suprema lex esto- public health must be the highest law – and it must override the laws of the marketplace
Læs også min artikel “Hvad betyder corona-lovene for den enkelte borgers privatsfære og menneskerettigheder”, hvor statslig nødret, undtagelsestilstand og derogation fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention EMRK bl. a. behandles.
5.
Den 16.11.2020 indgik regeringen en ny aftale om minkbranchen med de Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Partierne forpligter sig til at stemme for et revideret lovforslag i forhold til det lovforslag, der blev fremlagt 10.11.2020.
Aftalen indebærer, at minkavlerne og de meget minkavlsafhængige følgeerhverv er sikret fuldstændig erstatning som ved egentlig ekspropriation efter Grundloven.
Download ‘Aftale om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink’
6.
Fremtidige afgørelser må vise, hvad “fuldstændig erstatning” betyder for de konkrete tabslidende minkavlere.
I sidste ende vil sagerne ende ved domstolene, der kan efterprøve ekspropriationskommissionernes afgørelser.
Det er også vigtigt at finde adækvate og fulde erstatninger for de aflivede mink, minkavlernes bygninger, landjord, lader, foder, maskiner og alt andet nu ubrugeligt udstyr, hvis eksistens forudsætter levende minkbesætninger.
7.
Den 21.11.2020 ligger det fast, at 9 ministre inkl. statsministeren angiveligvis siden september 2020 blevet advaret om, at der ikke var den fornødne lovhjemmel til at slå alle danske mink ihjel ”over night”.
På trods af den manglende lovhjemmel, gav regeringen ordren til masseaflivning af alle danske minkbesætninger inden 16.11.2020 og med kortvarig forlængelse til den 19.11.2020. Dertil blev der udlovet en tempobonus til de minkavlere, der skyndte sig af aflive deres minkbesætninger.
Uanset manglende lovhjemmel, fik regeringen politiets bistand i ordren om aflivningen.
8.
Regeringen havde vedrørende smittede mink tilvejebragt bekendtgørelse nr. 1455 om Covid-19 hos pelsdyr, og gennemført aflivning af alle smittede mink inden for en radius af 7, 8 km fra et smittet dyr.
Hjemlen til denne bekendtgørelse er lov om hold af dyr § 30.
Men denne lov giver ikke generel adgang til af aflive alle danske minkbesætninger “over night.”
9.
Uanset den oplyste manglende lovhjemmel for regeringsindgrebene, lagde Rigspolitiet ifølge medierne ekstra pres på de betrængte minkavlere for at få alle mink slået ihjel hurtigst muligt.
Politiet havde udarbejdet såkaldte actioncard med en køreplan for, hvordan politiet skulle agere telefonisk over for minkavlere med raske mink, hvis de nægtede at slå deres minkbesætninger ihjel her og nu.
Det har nu ført til krav om undersøgelse også af Rigspolitiets ansvar og rolle i minksagen.
10.
En redegørelse om det stærkt kritisable sagsforløb hos myndighederne og regeringen forelå den 19.11.2020. Den viser, at Fødevarestyrelsen flere gange den 1.10.2020 advarede om den manglende lovhjemmel til 2 ministerier og 9 ministre.
Sidenhen har andre kilder afdækket politiets førnævnte pres på minkavlerne uanset regeringsindgrebenes manglende lovhjemmel.
11.
Justitsministeriet skriver i en notits, der den 19.11.2020 blev sendt til Folketinget, at myndighedernes ageren i minksagen i det samlede forløb må anses for en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige normer. Efter en samlet vurdering findes forløbet kritisabelt og beklageligt.
12.
Formand Tage Pedersen, Danske Minkavlere, udtalte inden fremkomsten af ovennævnte 24 sider lange redegørelse:
Vi er et stort erhverv, der bygger på 2.500.000 avlsdyr og et kæmpe set- up med følgeindustri, auktionshus (Kopenhagen Fur) og salg til hele verden. Jeg forstår ikke, at politikere og andre mennesker kan tro, at man kan redde sektoren ved at sende nogle få mink ud på en øde ø i Køge Bugt. Der er en helt sindssyg tanke. Regeringen har smadret erhvervet.
13.
Også minkbranchens hårdt ramte specialiserede følgeindustri med over 25 specialiserede leverandører har varslet kompensationskrav på lige fod med minkavlerne.
14.
Det verdenskendte Kopenhagen Fur måtte i konsekvens af masseaflivningen af alle danske mink lukke kontrolleret ned for al aktivitet efter 90 års aktivitet.
Se fx artikel i link i punkt 45 af nærværende artikel.
15.
Imens fortsætter forhandlingerne om den præcise erstatning til minkavlerne og følgeindustrien. Regeringen har den 16.11.2020 spillet ud med 14-15 mia. kr., fordelt på 5 mia. kr. til de nedlukkede minkfarme, 2-3 mia. kr. til følgeerhvervene, mens resten skal kompensere for udgifter til aflivning af samtlige mink i Danmark.
Blå blok er uenig og vil have højere erstatning endnu.
Der er fx uenighed om, om foderleverandør skal have 80 % af sin omsætning baseret på minkbranchen erstattet efter ekspropriationsbestemmelsen om fuld erstatning.
Hvis en leverandør har 75 % af sin omsætning baseret på minkerhvervet, mener regeringen, at denne i stedet for skal være omfattet af de eksisterende hjælpepakker.
Også den kontrollerede nedlukning af Kopenhagen Fur kan blive meget kostbar for Statskassen.
16.
Statsminister Mette Frederiksen og erhvervsminister Simon Kollerup har også rakt ud til EU-Kommissionen for afklare, om der bliver tale om fuld erstatning eller ulovlig statsstøtte til minkbranchen.
17.
På grund af minkskandalen og den ikke eksisterende lovhjemmel til regeringsindgrebet, har vi nu fået lovforslag nr. 77 – 2020-21: Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Se link til forslaget i punkt 45 i denne artikel.
18.
Udøvelse af virksomhed med minkavl, der udelukkende ophører pga. regeringens – ikke-lovhjemlede – krav om aflivning af alle danske mink, må anses for beskyttet af grundlovens § 73 om ekspropriation og betaling af fuld erstatning.
19.
Spørgsmålet er nu, hvor stor en erstatning det definitivt lukkede minkerhverv skal have. Det lukkede minkavlererhverv i Danmark lukker virksomheder, der har været i ejernes slægt i mange år.
20.
Men er økonomisk erstatning tilstrækkelig, når henses til psykiske og fysiske skader, nedlukningen medfører i form af permanent arbejdsløshed, mistede fremtidsmuligheder, angst, frustration, stress og følelse af uretfærdighed?
Fremtidige afgørelser må give svaret her.
21.
Det er 16.11.2020 ved politisk aftale afklaret, at den meget mink-specialiserede følgeindustri også kan blive kompenseret og på lige fod mod den nedlukkede minkbranche. Det er dominoprincippet, der definitivt lukker minkavlerne og deres følgeindustri, f.eks. Kopenhagen Fur.
22.
Direktøren, Torben Larsen, gennem 24 år for Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening skriver i Berlingske søndag den 15.11.2020 bl.a., ”… at tusindvis af minkavlere må se deres livsværk, erhverv og deres identitet dræbt med et pennestrøg. De menneskelige omkostninger er enorme.”
Torben Larsen fremhæver ligeledes, at branchen før corona-pandemien havde et konstruktivt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, universiteter og offentlige institutioner som Fødevarestyrelsen, udenrigstjenesten, handelsministrene Mogens Jensen og Pia Olsen Dyhr samt fagbevægelsen.
23.
Også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) tillægsprotokol 1, artikel 1 om beskyttelsen af ejendomsretten er yderst relevant at bringe i spil, selvom den øverste retskilde, Grundloven, primært er krænket.
24.
I bemærkningerne til lovforslag nr. 77, er der bl.a. anført bemærkninger om erstatning. Med lovforslaget foreslås af folkesundhedsmæssige årsager et forbud mod hold af mink til og med indtil 31. december 2021.
Det vil påføre minkavlerne et længerevarende driftstab, der ligger ud over det umiddelbare driftstab, der er forbundet med aflivning af mink, som kan erstattes efter lov om hold af dyr.
For så vidt angår besætninger med smittede mink, og besætninger der i øvrigt er pålagt restriktioner efter bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr og lov om hold af dyr, vil erstatning for tab, der ligger ud over det, der kan erstattes efter lov om hold af dyr, skulle dækkes af regler fastsat i medfør af denne lov på samme vis som besætninger med raske mink, der ikke er pålagt restriktioner efter bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr og lov om hold af dyr.
Se link til lovforslaget med bemærkninger i punkt 45 sidst i denne artikel.
25.
Med lovforslaget foreslås desuden, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte regler om erstatning og kompensation som følge af det foreslåede midlertidige forbud mod hold af mink, herunder hvilke myndigheder, der skal behandle sagerne og reglerne for sagernes behandling.
Den nærmere fastsættelse af sådanne regler, herunder mulige erstatnings- og kompensationsmodeller vil blive fastsat efter forhandling med Folketingets partier.
26.
Om ekspropriationsbetingelserne anføres det bl.a., at det følger af Grundlovens § 73, stk. 1, at 2 overordnede betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand.
For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt (der skal være tale om afståelse).
Hvis der er tale om et indgreb, der har karakter af ekspropriation i grundlovens forstand, skal 3 betingelser være opfyldt, for at indgrebet er i overensstemmelse med grundloven:
1) Indgrebet skal være krævet af almenvellet, 2) det skal ske ifølge lov, og 3) der skal ydes fuldstændig erstatning til den berørte ejer.
27.
Udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73 må forstås i vid betydning.
Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Det antages bl.a., at bestemmelsen ikke alene beskytter rettigheder af privatretlig karakter, men også særlige rettigheder af erhvervsmæssig karakter stiftet på offentligretligt grundlag, f.eks. næringsrettigheder.
28.
Udøvelse af virksomhed med minkavl må på den baggrund anses for beskyttet af grundlovens § 73.
29.
Den foreslåede dvaleordning i form af et midlertidigt forbud mod hold af mink, vil derfor udgøre et indgreb i en rettighed, der er omfattet af grundlovens ejendomsbegreb.
30.
Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Se Alf Ross, side 665 ff.; Max Sørensen, side 412; Peter Germer, side 291-292 samt Orla Friis Jensen, side 476 f.
31.
Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan der navnlig peges på:
a) indgrebets formål,
b) i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få personer),
c) indgrebets intensitet,
d) om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed,
e) om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne rettighed, samt
f) indgrebets begrundelse (causa).
32.
For så vidt angår indgrebets begrundelse (det såkaldte causa-kriterium) bemærkes det, at det traditionelt antages, at hvis et indgreb er begrundet i at afværge en fare fra et ejendomsgode, er det et forhold, der vil tale imod, at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand.
33.
Der kan i den forbindelse henvises til U 2000.1/2 H, hvor Højesteret fastslog, at nedslagtning af en smittefarlig husdyrbesætning ikke berettigede til erstatning efter grundlovens § 73.
Der blev i den forbindelse ikke alene lagt vægt på de samfundsmæssige interesser, men tillige på, at det også er i den enkelte husdyravlers økonomiske interesse, at smittespredning bekæmpes på den mest effektive måde.
Endvidere blev der lagt vægt på, at der var ydet delvis erstatning til den pågældende ejer af husdyrbestanden.
34.
Det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra de ovenfor beskrevne momenter, om en ordning som den foreslåede, konkret over for den enkelte minkavler vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand.
Lovforslaget indebærer for det første, at der tilvejebringes hjemmel til aflivning af mink i besætninger, hvor der ikke er konstateret smitte, og som ligger uden for de risikozoner, der er defineret i medfør af lov om hold af dyr.
Med lovforslaget lægges der op til at yde erstatning på samme vilkår som efter lov om hold af dyr, dvs. en erstatning svarende til dyrenes eller produkternes værdi samt en erstatning til fuld dækning af det herved opståede driftstab.
Ved beregningen af denne erstatning er det tilsigtet, at den erhvervsdrivende stilles som ved ekspropriation.
Der vil endvidere i nogle tilfælde blive ydet en tempobonus på 20 eller 30 kr. pr. dyr afhængigt af beliggenheden af den pågældende farm.
Der lægges for det andet med lovforslaget op til at indføre et midlertidigt forbud mod hold af mink til og med den 31. december 2021.
35.
I den forbindelse lægges der op til, med hjemmel i den foreslåede § 7, at fastsætte regler om erstatning eller kompensation i anledning af det midlertidige forbud.
Det er på den baggrund vurderingen, at det foreslåede midlertidige forbud mod hold af mink ikke i almindelighed vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for de erhvervsdrivende.
36.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete erhvervsdrivende.
Det bemærkes i den forbindelse navnlig, at der knytter sig en vis usikkerhed til omstændighederne efter udløbet af den foreslåede dvaleperiode, herunder om det i praksis kan vise sig uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt for nogle af de erhvervsdrivende, som på dette tidspunkt efter ophør af dvaleperioden, ønsker at genoptage erhvervet og genetablere virksomheden inden for en rimelig tidshorisont.
37.
Som det fremgår af ovennævnte står de ramte minkavlere og deres følgeindustri i en ”catch 22“-situation, hvor der skal vælges mellem pest eller kolera – og ydermere i en situation, hvor den danske stat ikke på forhånd havde tilvejebragt udtrykkelig lovhjemmel for de meget indgribende statslige krav om total aflivning af alle mink i Danmark.
38.
De følgende mén som angst og stress, der yderligere og løbende påføres minkavlere samt følgeindustrien, vil efter omstændighederne kunne erstattes under EMRK artikel 1 i tillægsprotokol 1, jf. principperne i EMRK artikel 41.
39.
Trækker staten ikke en fair balance mellem Epidemilovens krav til smitteforebyggelse af hensyn til folkesundhede og hensynet til de konkrete erhverv med smittede minkbesætninger, kan det også udløse kompensationskrav efter EMRK artikel 1 i tillægsprotokol 1, jf. EMRK artikel 41.
Men det forudsætter, at minkavlerne og deres følgeindustri på usaglig og uproportional måde udsættes for at miste deres eksistensgrundlag permanent under corona-pandemien.
40.
Lovforslaget mødte kraftig modstand i Folketinget i november 2020.
Regeringen har i folkesundhedens navn handlet uden lovhjemmel og dermed i strid med grundloven.
41.
Regeringen og den fratrådte Mogens Jensen og sundhedsminister Magnus Heuniche vidste, at den statslige ordre den 4.11.2020 om hurtig aflivning af alle eksisterende mink i Danmark, skete uden lovhjemmel.
42.
Mette Frederiksen præsenterede den 19.11.2020 Rasmus Prehn som minister for det nye ministerium for fødevarer, landbrug og fiskeri, mens Flemming Møller Mortensen overtog posten som minister for udvikling og nordisk samarbejde.
Nu udestår de vanskelige juridiske og økonomiske spørgsmål om, hvilken konkret erstatning den aflivede minkbranche skal modtage inkl. den specialiserede følgeindustri, samt Kopenhagen Fur.
43.
Vi befinder os fortsat i et krydsfelt mellem jura, folkesundhed, politik og i en alvorlig nødretssituation, hvor staten som udgangspunkt har vide rammer til at gribe ind – men dog kun indtil en vis grænse og inden for en vis begrænset tidsperiode. Grundlovsbrud er selvfølgelig aldrig tilladt.
Denne artikel har bl.a. vist, at navnlig i en bestående corona-pandemi er det vigtigt at holde hovedet koldt og tillige inddrage Grundloven, EMRK med tillægsprotokoller og dynamisk konventionspraksis.
Hvorfor?
Fordi corona-kriselovgivningen giver den udøvende magt vidtgående beføjelser, som kan risikere at have langvarige og uproportionale virkninger på alles arbejds- og erhvervsliv, frihedsrettigheder og verdenssamfundet som helhed.
44.
Den første ombudsmand i Danmark, Stephan Hurwitz, der virkede i denne rolle fra 1955 til 1972, udtalte dengang:
Grundloven indeholder et vist, men kun begrænset værn, ingen fritstående, selvvirkende garanti. Hvis ikke myndighederne, der skal virke under den, de politiske strømninger, den offentlige mening og folkets anonyme kræfter samvirker om at opretholde grundlovens bekendelse til det frie demokrati, bliver kun dens tomme skal tilbage. Den er et magna charta, hvis kernes bevarelse kræver aktiv indsats fra hvert nyt slægtled.
45.
For minkavlerne og den ramte følgeindustri må man håbe, at erstatningssagerne kan finde en løsning ihukommende at med statens indgreb den 4.11.2020 om aflivningen af en hel industris besætning, så bør staten ikke være karrige med den økonomiske kompensation i en situation, hvor stat og regering totalt har fjernet minkavlernes eksistensgrundlag og livsværker.
Kontakt derfor den erfarne advokat (H) Steen Petersen, når du vil vide mere om din konkrete retsstilling i forhold til staten og dens myndigheder og om dine kompensationsmuligheder ved ekspropriation.
Artikel i Berlingske: Mette Frederiksen flirter med nødret i minkgate – men argumentet holder ikke
Artikel i JyskeVestkysten: https://jv.dk/danmark/mette-f-har-bedt-eu-om-lov-til-erstatning-til-minkavlere
Erhvervsministeriet: https://em.dk/nyhedsarkiv/2020/november/politisk-aftale-om-lovgrundlag-for-tempobonus-samt-aflivning-og-forbud-mod-hold-af-mink/
Læs mere om Minkkommissionens beretning 30.6.2022
Se følgende link for yderligere information:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241/
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyr-og-covid-19/mink-og-covid-19
https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/kopenhagen-fur-lukker
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/20201_l77_som_fremsat.htm
Jørgen Grønnegaard Christensen-udvalgets rapport om myndighedernes håndtering af Corona krisen i foråret 2020
Relateret indhold
