Boligejeres menneskerettigheder i henhold til bl.a. EMRK artikel 13 er meget tæt på at være krænkede på grund af boligejernes fortsat manglende eller udskudte klageadgang over deres gamle ejendomsvurderinger siden 2013
1.
Det offentlige har ikke foretaget nye ejendomsvurderinger siden 2012. De gamle og fejlagtige vurderinger er ført videre, men uden adgang for boligejere til at klage herover. Boligejernes effektive klageadgang udhules dag for dag mere ved statens gentagne udskydelser af etableringen af et nyt og retvisende ejendomsvurderingssystem.
2.
I december 2013 vedtog Folketinget at fastfryse 2011-vurderingen for ejerboliger og 2012-vurderingen for erhvervsejendomme, herunder for andelsboliger og lejlighedskomplekser.
Ejerboligerne fik et nedslag i vurderingen på 2,5 %, og ejerne fik lovning om, at de automatisk vil få refunderet for meget betalt ejendomsværdiskat og grundskyld, hvis det til sin tid viser sig, at ejendommen har været vurderet for højt.
Nøglen til et nyt og bedre vurderingssystem er imidlertid stadig ikke fundet i 9/2020.
Derfor har Folketinget vedtaget at videreføre fastfrysningen af vurderingerne. Dermed ville ejerboligerne først blive vurderet igen pr. 1. oktober 2017, mens erhvervsejendommene må vente til 1. oktober 2018.
Men dette er nu atter udskudt til – foreløbig – til 2021-2023.
3.
Den offentlige ejendomsvurdering danner ikke kun grundlag for opkrævning af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, men bruges almindeligvis også som udgangspunkt for værdiansættelsen ved overdragelse mellem nærtstående, herunder først og fremmest mellem familiemedlemmer. I de tilfælde, hvor en ejendoms værdi antages at være vurderet for lavt, betyder den fortsatte fastfrysning, at der også i de kommende år kan være en fordel forbundet med sådanne overdragelser.
4.
Skatteministeriet havde stillet boligejere i udsigt, at klageadgang blev genindført i 2018 (ejerboliger) og 2019 (andre boliger).
Ikke desto mindre er de nye vurderinger blevet udsat i 2013, 2014, 2017 og 2018 og nu i 2020.
5.
For de 715.000 boligejere, der har betalt 13 milliarder kroner for meget i skat, eller 18.000 kr. for meget i gennemsnit, er de gentagne udsættelser og den dermed manglende eller udskudte afklaring pga. den afskårne klageadgang frustrerende, belastende, stressende og opleves som en stor uretfærdighed.
6.
Faktum er, at det offentlige heller ikke i efteråret 2020 er i stand til at realitetsbehandle boligejeres berettigede klager over de fastfrosne ejendomsvurderinger.
Tiden går, klokken slår, og boligejernes retsstilling og klageadgang udhules minut for minut.
7.
Skatteministeriet ved tilmed præcist fra kommune til kommune, hvilke konkrete boligejere i Danmark, der er kommet økonomisk i klemme siden 2012.
8.
EMRK artikel 6 og 13 giver alle borgere og virksomheder ret til en fair og retfærdig proces inden for rimelig tid i sager med og mod offentlige myndigheder og ret til effektive retsmidler mod det offentliges afgørelser.
9.
Tillægsprotokol 1, artikel 1, i EMRK beskytter også ejere mod det offentliges usaglige og uproportionale og følgelige indgreb i deres ejendomsrettigheder.
10.
EMRK artikel 8 omhandler usaglige og uproportionale indgreb i hjem, bolig og privatliv.
11.
I et 93 sider langt notat til Folketinget den 5.6.2020 om et lovforslag – lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v. – skriver skatteminister Morten Bødskov bl.a., at de mange udsættelser af ejendomsvurderingerne til nu måske 2021 og 2023 og den deraf følgende afskæring af borgernes klageadgang på ubestemt tid kan være i strid med EMRK, artikel 13.
Notatet gennemgår en række høringssvar til nævnte lovforslag, der skulle forhindre større stigninger i boligskatterne i de kommende år.
12.
Notatet var en reaktion på en henvendelse fra Advokatsamfundet, der kritiserede, at regeringen med et pennestrøg havde afskaffet muligheden for at få genoptaget åbenlyst fejlagtige ejendomsvurderinger med åbenlyse faktuelle fejl.
Se notatets indhold i slutningen af denne artikel.
13.
Med en sagsbehandlingstid i Skatteankestyrelsen på ca 2 år vil den samlede udsættelse og dermed afskærelse af boligejernes klageadgang antagelig løbe op i 10-11 år eller mere.
14.
Se også udtalelse fra Ombudsmanden i slutningen af denne artikel om 5 års sagsbehandlingstid i en skatteankesag om klage over ejendomsvurderinger.
15.
Ved vurderingen af, om sagsbehandlingstiden er rimelig, ser man bl.a. på:
- Sagens karakter
- Omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage
- De løbende ekspeditioner i sagen
- Den sædvanlige sagsbehandlingstid for sagstypen
- Myndighedens eventuelle udmeldinger om en forventet sagsbehandlingstid
- Sagens faktiske og retlige kompleksitet
- Om sagen giver anledning til principielle overvejelser
- Om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende.
- Hastværk er lastværk.
- “ døde perioder”
16.
Disse synspunkter skal kombineres med den betydelige beskyttelse, der ligger i EMRK med tillægsprotokoller og dynamisk konventionsdomme fra Strasbourg- Domstolen(EMD). Den 1.7.1992 blev EMRK med tillægsprotokoller og dynamiske domme fra EMD ved lov gjort til en væsentlig bestanddel af al dansk ret.
Konventionskomplekset har i dag en næsten quasi forfatningsretlig status.
Retskildemæssigt ligger EMRK med tillægsprotokoller således på 2. pladsen efter Grundloven, mens al anden lovgivning kommer på 3. pladsen.
Se min artikel herom i slutningen af denne artikel.
"Et hvilket som helst relevant retsområde fra A til Å kan indeholde et eller flere vigtige EMRK – aspekter, som med fordel kan og skal inddrages til borgernes og virksomhedernes fordel."
Det betyder, at et hvilket som helst relevant retsområde fra A til Å kan indeholde et eller flere vigtige EMRK – aspekter, som med fordel kan og skal inddrages til borgernes og virksomhedernes fordel.
Ikke blot artikel 13 kan være krænket i sagen om det udskudte nye ejendomsvurderingssystem, se også ovenfor pkt. 8-10.
17.
Enhver borger og erhvervsdrivende virksomhed kan – mest optimalt med bistand af professionel og sagkyndig advokat – påberåbe sig EMRK- krænkelser direkte over for fx kommuner, regioner, ministerier samt staten.
18.
En skattemyndighed skal også iagttage god forvaltningsskik og regler om høflig borgerbetjening.
19.
Hvor den præcise grænse går for, hvor længe Staten kan lade boligejere svæve i uvished om deres endelige retsstilling og generhvervelse af deres klageadgang, er ikke helt klart.
Men kommer vi over 8-10 år, vil navnlig EMRK artikel 13 om adgang til effektive retsmidler angiveligt være krænket – og kontinuerligt frem til det nye ejendomsvurderingssystem foreligger.
20.
Sagen med de udskudte nye ejendomsvurderinger og fastfrysning af de gamle vurderinger siden 2013 adskiller sig væsentligt fra boligejeres gruppesøgsmål mod Domstolsstyrelsen vedrørende problemer og forsinkelser ved statens overgang til digital tinglysning.
Her blev Domstolsstyrelsen frifundet af Højesteret i 2020, se link til dom i slutningen af denne artikel.
21.
Et er, at Staten har en vid skønsmargin til at tilrettelægge fx indførelse af digital tinglysning og et nyt ejendomsvurderingssystem.
Noget andet er, at denne skønsmargin ikke er ubegrænset eller unddraget fra domstolenes konkrete detailprøvelse.
Staten kan ikke holde boligejere hen i uvished på ubestemt tid.
22.
En ledende storkammerdom af 23.9.1982 fra Strasbourg- Domstolen, Spörrung m.fl. mod Sverige (application no. 7151/75, 7152/75) illustrerer denne problematik.
De svenske myndigheder havde gyldigt vedtaget at gennemføre ekspropriation og byggeforbud vedrørende nogle ejendomme på Strandvägen i Stockholm. Herefter skete der intet fra myndigheders side i hhv. 8 år og 23 år. De ramte ejere svævede derfor i uvished om deres endelige retsstilling i de angivne år.
Ejerne måtte gå helt til Menneskeretsdomstolen i Strasbourg(EMD) – efter at have tabt deres retssager i Sverige – for at få en betydelig økonomisk og ikke- økonomisk kompensation.
EMD fastslog at det offentliges adfærd og passivitet krænkede især EMRK artikel 1 i tillægsprotokol 1, idet den lange årrække uden effektuering af gyldigt vedtagne ekspropriationsbeslutninger og byggeforbud svarede til en de facto ekspropriation og ditto byggeforbud.
Denne ledende storkammerdom er fulgt op af lignende domme siden 1982 til nu.
Siden EMRK med tillægsprotokoller og dynamisk konventionspraksis blev gjort til en væsentlig bestanddel af dansk ret ved lov 285 af 29.4.1982 den 1.7.1992, jf. lovbkg. 750.19.10.1998, har konventionskomplekset fået endnu større gennemslagskraft i Danmark og kan bruges med fordel af boligejere i sagen om de hele tiden udskudte ejendomsvurderinger.
23.
Morten Bødskov er fuldt ud klar over det voksende problem, men han vil nu lade eksterne underkaste tidsplan og økonomien i systemet en trykprøve. Så går der – atter – tid hermed. Det er derfor ikke usandsynligt, at der kommer til at gå mere end 10 år, uden at boligejerne har generhvervet deres lovformelige klageadgang.
Er det rimeligt ? Nej.
Kan der gøres noget ved det? Ja.
Hvad kan der gøres?
Ring til advokat(H) Steen Petersen.
Links til artikler
Relateret indhold
