Har vi en aftale? – eller smuldrer kontraktens beskyttende rammer ved første konflikt?
Dansk ret har aftalefrihed – men kan du være sikker på, at du har en aftale, og at den indeholder det du ønsker?
Udgangspunktet i dansk ret er, at man frit kan aftale, hvad man vil. En mundtlig aftale er lige så bindende for parterne som en skriftlig. Den er bare meget sværere at bevise. Derfor bør aftaler af bevismæssige grunde altid indgås skriftligt.
Før du indgår aftale
Inden indgåelsen af større aftaler er det praktisk at lave en A4-side med en beskrivelse af formålet med aftalen. Endvidere er det vigtigt at tage stilling til alle de problemer du kan forestille dig som kan opstår i forbindelse med aftalen – det kan være af menneskelig, praktisk, teknisk og økonomisk art – og hvad skal der ske i tilfælde af, at kontraktlige forpligtelser ikke bliver overholdt.
Endelige er det er vigtigt at gøre op med de økonomiske forudsætninger i aftalen – både dine egne og den anden parts forventede udgifter/indtægter.
I tilknytning til en aftale opstår et hav af spørgsmål som især aftaleloven hjælper til med at besvare som for eksempel: Hvornår er et tilbud bindende eller hvornår er en accept bindende?
Det følger af aftaleloven, at en aftale er bindende for begge parter, når tilbudsgiver har fremsat et tilbud, og modtager har accepteret. Som modtager, er du ikke bundet af tilbuddet, inden du accepterer det. Men tilbudsgiver er bundet af tilbuddet indtil acceptfristen. Så vær særligt opmærksom på den juridiske kraft af dit tilbud, inden du fremsætter det.
Fortolkning
Udgangspunktet er, at parternes aftale skal udgøre retsgrundlaget mellem parterne. Men der kan nogle gange opstå uenighed om, hvordan en aftale skal kunne forstås. Der er nogle almindelige fortolkningsregler, domstolene kan “falde tilbage på” – og som undertiden godt kan være indbyrdes modstridende.
For eksempel vil domstolene kunne bygger på overvejelser om parternes intentioner på aftaletidspunktet (subjektiv fortolkning), tekst- og ordlydsfortolkning (objektiv fortolkning), eller baggrundsretten eller det der måtte anses som sædvanlig aftaleregulering (normativ fortolkning).
Artiklen er oprindeligt udgivet den 15. september 2015.